Er du en dygtig it-driftsmedarbejder?

Er du en dygtig it-driftsmedarbejder?

Serviceområde
It
Region
København
Ansøgningsfrist
2019 - 06 - 17

Så har vi brug for dig i GIS & It. Som driftsmedarbejder bliver du en del af vores eksternt hostede virtuelle platform med både Windows-, Linux- og Unix-miljøer. I GIS & It driver vi i størrelsesordenen 1.000 websites for kunder primært i Danmark men også i resten af Norden og Tyskland, der alle benytter en række software-as-a-service-produkter fra Sweco.

Opgaverne koncentrerer sig primært omkring drift og vedligehold af applikationernes runtime-miljøer og middleware. Runtime-miljøerne er primært JAVA og .Net, og i mindre grad Python. Som driftsmedarbejder skal du også deltage i vedligeholdelsen af vores udviklingsmiljø.

Du får mulighed for at arbejde med drift af nogle af branchens stærkeste produkter

Du får ca. 80 engagerede og kompetente kolleger, og hvor du skal være med til at sikre, at vores it-løsninger lever op til vores kunders krav om sikker og stabil drift. Vi har højt til loftet i afdelingen, og du får gode muligheder for at præge dine egne opgaver.

Du vil indgå i GIS & IT’s driftsorganisation, som består af et team på 8 personer, hvor 3 er fuldtidsmedarbejdere, mens de øvrige bidrager med særlige specialistkompetencer. Teamet består både af driftsmedarbejdere og it-arkitekter og software udviklere.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med de to nuværende fuldtids driftsmedarbejdere, som i dag har hver deres primære ansvarsområder.

Vi udvikler såvel større kundespecifikke løsninger som egne it-produkter i form af portalløsninger inden for teknik- og miljøområdet (eks. RenoWeb, DriftWeb og Spatial Suite). Løsningerne anvendes ofte i samarbejdet mellem borgeren, den kommunale administration og entreprenører. Vores løsninger sikrer, at alle parter har de nødvendige oplysninger til rådighed for at træffe beslutninger og løse de aktuelle opgaver. Derfor er det vigtigt, at de er i drift – også uden for almindelig arbejdstid. 

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Daglig drift, f.eks. overvågning, server patching, brugeradministration mm.
  • Teknisk support og vejledning til kolleger i GIS&IT
  • Vurdering af ny teknologi
  • Deltage i udarbejdelse af tilbud
  • Automatisering af daglige driftsopgaver
  • Sikre kontinuerlig GDPR-compliance på tværs af platformen

Driften af Swecos klassiske interne IT varetages af Swecos ITS-funktion, og indgår derfor ikke i denne stilling.

Lidt om dig…

Du har en relevant uddannelse og som minimum nogle års erfaring – gerne flere. Du sætter en ære i at have en god og konstruktiv kommunikation med kunder og kolleger på både dansk og engelsk. Eksterne kundemøder og rådgivning kan forekomme.

Vi forestiller os derudover, at du har flere af følgende kompetencer:

  • Gode kommunikative evner og samarbejdsevner
  • Stærke analytiske evner
  • Kan arbejde i en interrupt driven hverdag
  • Kan arbejde ’køligt’ under pres
  • Er erfaren i Shell- og Powershell-programmering
  • God til at sikre en stabil drift
  • Har erfaring med drift af Windows-, Linux- og Unix-miljøer
  • Har erfaring med web hosting
  • Har erfaring med drift af PostgreSQL-databaser
  • Har erfaring med drift af MSSQL-databaser
  • Har erfaring med Nagios
  • Har erfaring med administration af MS AD
  • Har erfaren i brug af VMware VCloud
  • Gerne erfaring med brug af JIRA
  • Kendskab til GDPR og ISO27001/02

Du er en holdspiller, som trives i at arbejde i et miljø, hvor kunden forventer, at vi leverer en stabil og sikker drift.

Da der er tale om drift af samfundsvigtige IT-systemer, som forventes at være i drift døgnet rundt, er det vigtigt, at du er fleksibel, fx når der skal foretages systemarbejde uden for normal arbejdstid.

Da vi arbejder med fortrolige data, er det vigtigt, at du kan fremvise en straffeattest hvis adspurgt, og at du er indstillet på at skulle opnå PET-sikkerhedsgodkendelse i forbindelse med deltagelse på visse projekter.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte afdelingschef Arne Hurup på tlf. 2723 6649 eller e-mail arnehurup.nielsen@sweco.dk. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 17. juni 2019.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading engineering and architecture consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 16.0 billion (EUR 1.7 billion) (pro forma 2015). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)