Er du den nye gruppeleder til vores byggeriafdeling i Viborg?

Er du den nye gruppeleder til vores byggeriafdeling i Viborg?

Serviceområde
Ledelse
Region
Viborg
Ansøgningsfrist
2018 - 11 - 07

Er du klar til nye udfordringer? Så er det måske dig, der skal være gruppeleder for vores stærke team af dygtige og motiverede medarbejdere på vores kontor i Viborg. 

Du bliver en vigtig del af afdelingen for Byggeri i Nord- og Midtjylland…

…hvor vi har travlt og oplever en stor tilgang af spændende projekter. Som gruppeleder får du ansvaret for den daglige ledelse af ca. 15 medarbejdere samt teamets igangværende projekter. Samtidig indgår du i afdelingens lederteam med reference til afdelingschefen. 

For at få succes i rollen som gruppeleder, er det væsentligt, at du både formår at gå forrest for at skabe salg, vækst og bundlinjeresultater og samtidig har fokus på dine medarbejdere og løbende sikrer, at motivationen og engagementet forbliver på et højt niveau. Derudover ser du det som en naturlig del af jobbet at bidrage med din store faglige viden og deltage aktivt i det daglige arbejde. 

De primære ansvarsområder i stillingen vil være: 

  • Tilbud og pipeline
  • Daglig ledelse af medarbejdere
  • Projektledelse og coaching
  • Salg og kundekontakt
  • Ressourceplanlægning og bemanding
  • Bidrage til udviklingen af strategi og handlingsplaner
  • Udvikling af medarbejderteamet
  • Rekruttering af nye medarbejdere

 Engageret og resultatorienteret

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende suppleret med en uddannelse i projektledelse og/eller en økonomisk uddannelse. Du har gerne erfaring med ledelse, men det er ikke et krav. Derudover har du erfaring med: 

  • Styring og gennemførelse af byggeprojekter
  • Organisering og ledelse af medarbejdere og/eller projektteam
  • Salg og relationsopbygning
  • Forståelse for byggeprocessen samt ingeniørrådgivers ydelser og produkter

Som person er du positiv, engageret og resultatorienteret. Samtidig er du kendt som en, der motiverer og inspirerer dine omgivelser samt nyder respekt for din faglighed og menneskelige egenskaber.  

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt afdelingschef Jens Christian Olesen på +45 4073 0844, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Og brug linket til højre for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest 3. november 2018. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtaler.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading engineering and architecture consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 16.0 billion (EUR 1.7 billion) (pro forma 2015). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)