Er du blandt branchens bedste grundvandseksperter – vi søger projektleder/projektchef og specialister

Er du blandt branchens bedste grundvandseksperter – vi søger projektleder/projektchef og specialister

Serviceområde
Ingeniør
Region
København
Ansøgningsfrist
2019 - 04 - 14

Er du ekspert inden for grundvand? Har du erfaring med hydrogeologiske undersøgelser, grundvandssænkning, forureningssager, vandindvinding, vandforsyningsboringer, kildepladser eller klimatilpasningsprojekter?

Til vores kontor i København søger vi en erfaren projektleder eller projektchef eller erfarne specialister.

Du vil blive en del af vores Miljøafdeling, der består af ca. 60 dygtige og engagerede medarbejdere fordelt på kontorer rundt i landet. Vi har et godt, uformelt og tværfagligt arbejdsmiljø, og du vil få nogle af Danmarks førende eksperter som kolleger og mulighed for at arbejde med en bred palette af projekter i en stor organisation.  Hverdagen vil byde på spændende og varierede opgaver, hvor du får direkte kundekontakt. Vi lægger vægt på en decentral organisation, hvor du som medarbejder har stor indflydelse og masser af muligheder for at præge din dagligdag og udvikling.

 

Du bliver en del af et stærkt hold

Vi vil gerne være endnu flere medarbejdere inden for grundvand og søger de bedste nye kolleger til at spille sammen med vores stærke hold.

Hos os kan du både være med på store anlægsprojekter, hvor du er en del af et tværfagligt team, som leverer den rådgivning, der skal sikre et godt projektforløb for alle parter, men du kan også arbejde selvstændigt på mindre projekter med tæt kundekontakt.  

Vi vil gerne have dig med på holdet, som brænder for at arbejde med grundvand, har et godt humør, og som værdsætter at være inddraget og det have mulighed for at være med til at sætte retningen.

Dine primære arbejdsopgaver i stillingen vil være fagleder for grundvand på større projekter eller projektleder på specifikke grundvandsopgaver.  Derudover vil der være mulighed for at kunne deltage i arbejde vedrørende udarbejdelse af tilbud og udvikling af grundvand som forretningsområde i Sweco.

Du vil i stillingen få en bred kontaktflade både internt og i relationen til kunder. Derfor er det vigtigt, at du også trives i en udadvendt rolle.

 

Solid hydrogeologisk erfaring og godt kundenetværk
Vi søger fagligt dygtige kolleger, der har solid hydrogeologisk erfaring. Vi forventer, at du har erfaring med hydrogeologi og grundvandssænkning fra rådgiver- eller entreprenørbranchen. Derudover har du gerne erfaring med andre hydrogeologiske elementer og værktøjer f.eks. borearbejde, pumpe tests, geofysisk logging, grundvandsmodellering og myndighedsarbejde. Du er uddannet ingeniør, geolog eller tilsvarende.

Du tager ansvar og vil gerne lede og oplære mindre erfarne kollegaer, og har flair for at arbejde med entreprenører og bygherrer. Du har et godt netværk i branchen, og er social og nyder samvær og samarbejde med kolleger og kunder.

Kontaktinformation

Kontakt gruppeleder Jeppe Rølmer på tlf. 5372 1024, hvis du vil vide mere om stillingen, eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende os din ansøgning og CV i dag eller senest d. 14 april 2019. Vi regner med at holde løbende samtaler, så lad os gerne høre fra dig hurtigst muligt.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading engineering and architecture consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 16.0 billion (EUR 1.7 billion) (pro forma 2015). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)