Dygtig chef til bygherrerådgivning Jylland/Fyn

Dygtig chef til bygherrerådgivning Jylland/Fyn

Serviceområde
Ledelse
Region
Aarhus
Ansøgningsfrist
2018 - 08 - 15

Vi har store vækstambitioner – og du skal være med til at indfri dem. I bygherrerådgivningsgruppen i vest arbejder vi med alle ydelser inden for bygherrerådgivning, og vi har en ambitiøs vækststrategi for området. Som chef for bygherrerådgivning i vest kommer du til at spille en vigtig rolle i at sikre denne vækststrategi, og at vi sammen når målene. Coreteamet kommer til at sidde sammen med dig i Aarhus, men vækstrategien gælder bredt for Jylland/Fyn. 

De vækstambitioner du skal være med til at sikre

Du skal være med til at vækste både teamet, vores portefølje og bygherrerådgivning på tværs af landet. Der er udarbejdet en 2020-forretningsplan for din gruppe, som du både skal implementere og videreudvikle. Du bliver ansvarlig for at styrke vores position på markedet og opdyrke kunde- og opgaveporteføljen, og derudover er du ansvarlig for den strategiske og operationelle ledelse af gruppen, herunder naturligvis udvikling af de nuværende medarbejdere men også rekruttering af nye. Du sikrer løbende projekternes fremdrift og følger op på gruppens projektportefølje. 

Du kan lukke aftaler og bliver ansvarlig for salg af rådgivningsydelser til både private og offentlige kunder, herunder afgivelse af tilbud i forbindelse med offentlige udbud. Du sikrer aftaler med underrådgivere og samarbejdspartnere og sikrer, at din gruppes produkter og ydelser svarer til efterspørgslen i markedet. Ligeledes får du projektledelsesansvar for egne opgaver inden for bygherrerådgivning. 

Du skaber relationer og deltager i faglige netværk på tværs af landet. Du skaber den vækst, der skal til, for at dit hold kan blive større, og du bliver en aktiv del af ledergruppen, hvor sparring og erfaringsudveksling altid er på dagordnen. 

Du arbejder tæt sammen med afdelingschefen for bygherrerådgivning i øst, og på sigt kommer du til at indgå i en landsdækkende afdeling for bygherrerådgivning. 

Du har ledelseserfaring, et godt kundenetværk og lysten til at være med på rejsen

Uddannelsesmæssigt kan du være ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller lignende. Det afgørende er, at du er stærk inden for bygherrerådgivning i alle byggeriets faser. Du har et godt kendskab til markedet, solid erfaring med ledelse og et godt kundenetværk. 

Du har en positiv, løsnings- og forretningsorienteret tilgang til både opgaver, samarbejder og evt. udfordringer, du møder på din vej. Du tager ansvar for dine opgaver, og dit drive og engagement smitter af på dem, du arbejder sammen med, så de også føler sig involveret og inddraget. Da der er masser af opgaver og udfordringer, er det vigtigt, at du arbejder selvstændigt, struktureret og velorganiseret, ligesom ordentlighed i alle forhold bør være en del af dit værdisæt. 

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Hvis du gerne vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, så kontakt afdelingsleder Rasmus Bering på telefon 2723 5242. Brug linket for at sende os din ansøgning og CV i dag eller senest d. 15. august 2018. Vær opmærksom på at vi løbende indkalder til samtaler.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading engineering and architecture consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 16.0 billion (EUR 1.7 billion) (pro forma 2015). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)