Dedikeret kommunikationspraktikant

Dedikeret kommunikationspraktikant

Serviceområde
Public relations, kommunikation
Region
København
Ansøgningsfrist
2020 - 06 - 01

Bliv en del af kommunikationsafdelingen i Europas største ingeniør- og arkitektvirksomhed! Brænder du for at skrive artikler om alt fra klimasikring og arkitekturtrends til fremtidens infrastruktur, IoT og digitalisering? Og har du lyst til at bidrage til den gode historiefortælling på tværs af kanaler og formater? Vi søger en ambitiøs og kreativ 6. semesters kommunikationspraktikant, som brænder for at fortælle gode historier – for dem har vi mange af i Sweco!

Som praktikant får du et unikt indblik i kommunikationsafdelingens arbejde, og du kommer helt tæt på opgaver indenfor særligt ekstern kommunikation – du kommer til at arbejde tæt sammen med den presseansvarlige og vores team af kommunikationskonsulenter.

Du er hundredemetermester i at skrive skarpe og fængende tekster af forskellig længde – fx artikler, pressemeddelelser, nyhedstekster og opslag til sociale medier. Derudover får du tit gode ideer til, hvordan en historie kan komme ud at leve på nye måder vha. fx video, billeder eller lignende.  

Du kommer blandt andet til at prøve kræfter med:

  • Udarbejdelse af pressetekster
  • Produktion af artikler til vores nye digitale thought leadership platform
  • Ideudvikling og produktion af historier til vores sociale medier i samarbejde med det kreative team
  • Kontakt til redaktioner, medieovervågning og vedligehold af vores mediedatabase

Du bliver en aktiv del af teamet Kommunikation, Marketing og Design, hvor vi er 10 dedikerede kolleger, som sammen varetager alt intern og ekstern kommunikation for Sweco Danmark. Tempoet og ambitionsniveauet er højt – men samtidig har vi det sjovt.

Vil tilbyder dig at blive en vigtig brik i et dedikeret team, hvor du ikke kun ser med men får lov at prøve kræfter med forskellige typer opgaver. Du får en fast praktikantvejleder og løbende sparring på dine opgaver og læringsmål undervejs.

Om dig:

  • Du brænder for at skrive fængende og involverende tekster, og du kan vinkle en historie ud fra journalistiske nyhedskriterier som aktualitet og relevans - og du er dygtig til det!
  • Hvis du har erfaring med videoproduktion og fotografering er det absolut en fordel
  • Du har en positiv attitude og tør at opsøge dine kolleger for den gode historie
  • Du har en naturlig interesse i byudvikling, bæredygtighed, arkitektur, byggeri og digitalisering
  • Du er vedholdende og kan bevare overblikket
  • Du er social og er ikke bange for at dele idéer med dine kolleger

Arbejdstiden er 37 timer om ugen og praktikantstillingen er lønnet. Du får din daglige gang på vores nye hovedkontor i København S.

Kontaktinformation

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Sweco som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Laura Toftdahl på +45 31515204. Send os gerne sin ansøgning hurtigst muligt og ikke senere end d. 1. juni 2020. Vi glæder os til at høre fra dig!

Sweco plans and designs tomorrow’s communities and cities. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 17,000 employees in Europe, we offer our clients the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is Europe’s leading engineering and architecture consultancy, with sales of approximately SEK 20.6 billion (EUR 1.9 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)