CSM-koordinator

CSM-koordinator

Serviceområde
Ingeniør
Region
København
Ansøgningsfrist
2019 - 02 - 28

Sweco er involveret i mange spændende baneprojekter i Danmark og sikkerhedsgodkendelser på disse spiller derfor helt naturligt en vigtig rolle. Hele udviklingen på risiko- og sikkerhedsområdet hvor især Nationale og Europæiske (EU) krav gør, at vi nu søger en dygtig kollega til teamet så vi også fremadrettet har de fagligt bedste kompetencer på området indenfor Common Safety Method (CSM).

Som CSM-koordinator i jernbaneafdelingen kommer du sammen med os til at arbejde med nogle af de mest højaktuelle infrastrukturprojekter i branchen, hvor Sweco allerede nu sætter fingeraftryk på fremtidens udvikling, bl.a. igennem højprofilerede projekter som Ny Bane København – Ringsted. Hvis du kan se dig selv være med til dette, er du lige den vi søger til at koordinere risikostyring i vores mange jernbaneopgaver.

Samarbejde og koordinering

Vi forventer, at du har erfaring med risikostyring efter CSM-RA forordningen. Det er en fordel, hvis du har erfaring indenfor jernbanesikkerhed, at arbejde med sikkerhedsmyndigheder og projektprocesser – som projektdeltager eller projektleder. Vi forestiller os desuden, at du er god til at samarbejde og formidle risikostyringsopgaven, så alle parter er indforstået med deres andel.

Du vil typisk være ansvarlig for at planlægge og gennemføre sikkerhedsgodkendelsesprocessen og risikoanalyser både på små og mellemstore jernbaneprojekter Dine øvrige opgaver inden for sikkerhed vil afhænge af, hvor mange års erfaring du har og hvor du vil dygtiggøre dig yderligere.

Du har sandsynligvis en baggrund som ingeniør inden for rådgiverbranchen eller banebranchen, hvor fx større anlægsopgaver har haft dit fokus.

Er du…?

  • Resultat- og handlingsorienteret med struktureret fokus på top-leverance af dine projekter
  • Udadvendt, ansvarsbevidst, samarbejdssøgende og kommunikativ i din dialog internt og eksternt
  • Omstillingsparat og positiv overfor nye udfordringer både personligt og projektrelateret
  • I stand til at bevare overblikket samt sikre koordinering af grænseflader og overholdelse af kvalitet og tidsplanens milepæle

… Så indeholder du mange af de kvaliteter, vi søger - og som dine kommende kolleger også indeholder!

 Kollegerne og afdelingen

Vores arbejdsmiljø er uformelt og afstanden fra den enkelte medarbejder til ledelsen er kort. Vi sætter stor pris på den enkeltes initiativ, men vægter det tværfaglige samarbejde og sparring højt, hvorfor du også får også adgang til en it-platform, der giver dig adgang til sparring og viden overalt i Sweco-koncernen – også på tværs af landegrænser.

Jernbaneafdelingen er afdelingen hvor du kan gøre det meste, hvis du har lyst til mere. Med andre ord, får du et spændende job i et inspirerende og tværfagligt miljø med gode, karrieremæssige muligheder for faglig og personlig udvikling - med ansvar for dine egne projekter og kundekontakter.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt afdelingschef Morten Leger Larsen på mortenleger.larsen@sweco.dk eller teamleder Thomas Sørensen på thomas.sorensen@sweco.dk hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Send din ansøgning og CV elektronisk via linket med relevante dokumenter.

Sweco plans and designs tomorrow’s communities and cities. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is Europe’s leading engineering and architecture consultancy, with sales of approximately SEK 16.9 billion (EUR 1.8 billion). The company is listed on Nasdaq. Stockholm

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)