Costumer Service Coordinator

Costumer Service Coordinator

Serviceområde
Salg
Region
Kolding
Ansøgningsfrist
2019 - 04 - 30

Har du lyst til at arbejde med kundeservice, ordrebehandling og tilbudskoordinering i et internationalt miljø? Vil du have direkte kundekontakt og mulighed for at udvikle dig inden for kundeservice og salg? Så har vi jobbet til dig. 

Jobbet
Sweco Pavement Consultants har afdelinger i Danmark, Tyskland, Norge, Sverige og Tjekkiet og er en del af den internationale rådgivende ingeniørvirksomhed Sweco. Vi er markedsledende og den største udbyder af Asset og Pavement Management Systemer (RoSy®) i Europa. RoSy giver kunderne et godt overblik over vejnettet og mulighed for at planlægge drift og vedligeholdelsesaktiviteter og i den forbindelse bruge bl.a. vedligeholdelsesmidler på den mest hensigtsmæssige måde. Afdelingen har travlt og ambitiøse vækstplaner for de kommende år. I den forbindelse søger vi en Customer Service Coordinator, som bliver en vigtig kollega i vores Salgs- og Marketingafdeling. Du får en nøglerolle i vores tender team og skal også indgå i det team, som skal gøre det enkelt at være kunde hos os. Du kommer i stillingen til at arbejde tæt sammen med vores sælgere og projektteamet, og dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Tender overvågning
  • Tilbudsarbejde og opfølgning
  • Koordinere salgs- og marketingaktiviteter
  • Koordinere kundeanalyser
  • Koordinere udvikling af kundeservice-pakker

Du vil i stillingen også få ansvaret for nogle udvalgte kunder.

Dit ansættelsessted bliver vores kontor i Kolding.

Din profil
Vi forestiller os, at du kommer med en uddannelsesmæssig baggrund på bachelorniveau / HA niveau eller lignende samt at du har nogle års erfaring med kundeservice og/eller tilbudskoordinering inden for software eller tekniske produkter og services.

Derudover besidder du:

  • Stærke kommunikations- og formidlingsevner på dansk og engelsk i skrift og tale
  • Stærke IT kompetencer og du er vant til at benytte IT systemer og værktøjer i dit arbejde
  • Struktureret, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst mindset

I stillingen vil dialogen med kolleger og kunder være en væsentlig del af jobbet, og det er derfor vigtigt, at du trives i en udadvendt rolle og har en løsnings- og serviceorienteret tilgang til dit arbejde.

Vi tilbyder dig
Du bliver en del af en international virksomhed med stor professionel tyngde. Sammen skaber vi innovative løsninger for at sikre en bæredygtig fremtid. Vi er engagerede og løsningsorienterede uden at gå på kompromis med vores integritet – og vi leverer til tiden. Vi sikrer, at vores medarbejdere udnytter deres fulde potentiale og kreativitet. Det skaber de bedste løsninger og værdi for vores kunder og medarbejdere.

Derudover får du:

  • Muligheder for personlig og faglig udvikling
  • En uformel arbejdsform i tæt samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer
  • Løn og vilkår, der svarer til de stillede krav og dine kvalifikationer
  • En stilling i et firma med stor faglig spændevidde og international orientering
  • Sundhedsordning

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt Head of Sale & Market Department Bjarne Bylov Jensen 82281435, hvis du vil vide mere om stillingen. Og brug linket nederst til at sende din ansøgning i dag eller senest d. 30. april 2019.

Sweco plans and designs tomorrow’s communities and cities. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is Europe’s leading engineering and architecture consultancy, with sales of approximately SEK 16.9 billion (EUR 1.8 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)