Communications & Marketing Consultant med fokus på employer branding

Communications & Marketing Consultant med fokus på employer branding

Serviceområde
Public relations, kommunikation
Region
Glostrup
Ansøgningsfrist
2017 - 10 - 15

Får employer branding dit hjerte til at slå lidt hurtigere, og har du stærke kommunikationskompetencer samtidig med, at du selv kan drive tiltag igennem og skabe resultater? Så er du måske den rette til at drive Sweco Danmarks positionering over for både nuværende og fremtidige medarbejdere og bidrage til de kommunikative og marketingrelaterede opgaver i virksomheden.

Den udfordring du skal være med til at løfte

I Sweco planlægger og designer vi fremtidens byer og samfund, og det kræver dygtige medarbejdere. Dem har vi gudskelov rigtig mange af – faktisk 1063 alene i Danmark for at være helt præcis – men vi har store vækstambitioner, og det kræver endnu flere kompetente kolleger. Og det er ikke nok, at vi godt selv ved, vi er en fantastisk arbejdsplads med gode medarbejderforhold, spændende opgaver og de bedste hoveder i branchen; det skal alle ingeniører vide. Derfor styrker vi nu vores employer branding aktiviteter.

Du skal både være med til at udvikle og implementere

Du bliver en del af et lille, ambitiøst team, der sidder med ansvaret for al intern og ekstern kommunikation for Sweco Danmark inklusive marketing/branding og PR. Vi hjælper hinanden og har det sjovt, og arbejder samtidig målrettet og forventer et højt fagligt niveau. 

Rollen som Communications & Marketing Consultant er delt mellem employer branding på den ene side og kommunikations- og marketingopgaver på den anden. 

Du får ansvaret for at videreudvikle og implementere vores employer branding tiltag – i tæt samarbejde med HR - hvilket kræver lige dele strategisk forståelse og operationel formåen. Der ligger allerede en række initiativer parat til forfinelse og udførelse, men vi forventer, at det er dig, der ved, hvad der rykker på employer branding-området, så du kan udfordre det planlagte og tilrettelægge den fremtidige indsats på området.

Den anden del af din tid kommer til at gå med at udtænke og planlægge forskellige kommunikations- og marketingtiltag, ligesom du også skal producere indhold når nødvendigt (artikler, pressemeddelelser, annoncer/advertorials, brochurer m.m.). Du bidrager ligeledes til vores tilstedeværelse på sociale medier - i højere grad, hvis du er SoMe-ekspert - og fungerer som rådgiver internt i organisationen. 

I sommeren 2018 flytter vores hovedkontor til nybygget domicil i Ørestad lige ved siden af Bella Center metrostation, som bliver en state of the art kontorbygning.    

Du kan tage teten på vores employer branding strategi

Du har 3-7 års relevant erfaring med employer branding – gerne fra en større virksomhed eller bureau - og har arbejdet med produktion af indhold til forskellige marketing- og kommunikationskanaler. Du har formentlig en uddannelsesmæssig baggrund som kandidat i kommunikation, marketing eller lignende, men du kan også have tilegnet dig dine evner ad andre veje. 

Som person er du udadvendt, proaktiv og har stærke projektlederevner, ligesom du er kreativ og formår at pitche idéer, lave planer og implementere selvsamme. Vi bryster os af at være den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise, og det forventer vi også, at du er.

Du har flair for og erfaring med digitale medier og SoMe, og du formår selv at udvikle kreativt indhold og få det ud i de rigtige kanaler. Erfaring med Photoshop og InDesign vil også være en fordel.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt Head of Marketing & Communications, Rune Chrøis på rune.chrois@sweco.dk eller +45 26130310, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 15. oktober 2017. Vær venligst opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtaler.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading engineering and architecture consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 16.0 billion (EUR 1.7 billion) (pro forma 2015). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stilling
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)