Business Development Manager til Vand-, Energi- og Miljødivision

Business Development Manager til Vand-, Energi- og Miljødivision

Serviceområde
Forretningsudvikling
Region
København
Ansøgningsfrist
2019 - 08 - 09

Vil du være med til at drive en ambitiøs vækstagenda i en af Danmarks førende ingeniørvirksomheder? Er din styrke at drive udvikling, sikre fremdrift, og samtidig bruge dine people skills, når du sammen med nøglepersoner i organisationen driver forretningsinitiativer videre fra tegnebrættet til virkelighed? Er din fremtid at arbejde på højeste niveau i en international organisation samt bidrage til at skabe et mere bæredygtig samfund?

Vi søger en ambitiøs Business Development Manager, der har lyst til en rolle, hvor vi ønsker at sikre et nyt niveau af forretningsudvikling i Sweco. Stillingen er nyoprettet og tilbyder en spændende mulighed for at opbygge netværk og arbejde med alle aspekter inden for vækststrategi og dét at udvikle en større virksomheds nye forretningsområder, når der tænkes ind i fremtidens rådgivningsydelser.

Du vil med reference til divisionsdirektøren indgå i ledelsen af divisionen Water & Environment, der beskæftiger sig med alt inden for vand, energi og miljø med særligt fokus på klima og bæredygtighed. Vi dækker hele vandcyklussen – fra grundvand, vandforsyning og distribution til transport, behandling og rensning af spildevand samt klimasikring. Dertil kommer de natur- og miljømæssige områder som jord- og bygningsforurening, VVM’er, myndighedsarbejder og miljøvurderinger. Vi beskæftiger ca. 210 medarbejdere på i alt otte danske kontorer og har herudover en relativt stor international forretning, som udfører projekter rundt omkring i hele verden. Vi er rådgivere på de helt store, komplekse projekter som f.eks. Skærbækværket, såvel som de noget mindre miljø- og klimaprojekter. 

Du skal bidrage til vores fortsatte vækstrejse

Du bliver en vigtig del af divisionens ledelse, hvor dit fokus bliver at igangsætte og koordinere forretningsudviklingsinitiativer igennem regelmæssige netværksmøder med Swecos øvrige Business Development Managers. Du vil konkret hjælpe divisionsledelsen i Sweco DK og koncernen med at understøtte den fortsatte organiske vækst – primært gennem at drive diverse forretningsudviklingsprojekter i divisionen, samt aktivt og på forkant tilsikre opfølgning på vækststrategi og forretningsplaner i divisionen.

Som Business Development Manager får du en nøglerolle, og du vil:

  • Blive projektleder på udviklingsprojekter, der er målrettet forbedring af konkurrenceevne på kort/mellemlang sigt
  • Blive projektleder på udvikling af markeds- og kunderettede koncepter og kampagner
  • Blive ankerperson for tværdivisionelle kunde- og markedsrettede initiativer
  • Være tovholder for vækstinitiativer og tilsikre et konstant fokus fra business units i divisionen
  • Indhente relevante referencer og profiler internationalt i Sweco-koncernen i forbindelse med større tværgående must-win projekter

Sammen med Business Unit Managers bliver du ansvarlig for både at vurdere og give løsningsforslag til potentielle forretningsmuligheder/vækstbarrierer i relation til vores kunder og produkter.

Målet for din succes er naturligvis flere markedsandele! Du vil se dig selv arbejde hen imod denne succes i et spændende felt mellem divisionsledelse og linjeledelse med meget varierende opgaver på strategisk, taktisk og operationelt niveau. Du skal brænde for muligheden for at bidrage væsentligt ved at drive udviklingen af en ambitiøs vækststrategi og muligheden for at skabe stærkt internationalt netværk i Sweco-koncernen. Du vil opleve, at din energi, drivkraft og nysgerrighed er afgørende for din succes i rollen og i Sweco.

Om dig…

Du er sandsynligvis uddannet cand.merc., cand.oecon., cand.polit., cand.polyt. eller tilsvarende med 3-7 års relevant erfaring. Du har muligvis allerede erfaring med forretningsudvikling fra en tilsvarende stilling eller som management konsulent el.lign. På linje med din analytiske tilgang har du også stærke færdigheder inden for formidling, netværk og stakeholder management.

I Sweco er koncernsproget engelsk, hvilket du også skal have flair for, selvom dagligdagen foregår på dansk.

Hos Sweco føler ingen sig hævet over nogen opgave – den, der besidder evnerne, har opgaven. Det er derfor vigtigt, at du forstår værdien af alle opgaver, og at du selv uden betænkning tager fat, hvor du kan bidrage. Du har fokus på resultater og sker der noget uventet i dine projekter, skaber du dig hurtigt et overblik og handler.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

I Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. I Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt divisionsdirektør Jeppe Madsen på jeppe.madsen@sweco.dk eller +45 2723 6984, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 9. august. Vær venligst opmærksom på at vi løbende indkalder til samtaler.

Sweco plans and designs tomorrow’s communities and cities. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is Europe’s leading engineering and architecture consultancy, with sales of approximately SEK 16.9 billion (EUR 1.8 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)