Business Controller

Business Controller

Serviceområde
Finans/økonomi
Region
København
Ansøgningsfrist
2019 - 07 - 02

I Sweco har vi travlt som aldrig før med spændende projekter og helt nye opgaver. Derfor styrker vi nu vores Management team i Sweco Danmarks division for Byggeri og Byudvikling, Planning & Design (P&D) med en Business Controller. Hvis du har et højt ambitionsniveau og lyst til at arbejde tæt på forretningen, så kan det være dig, vi mangler i teamet.

Varierede opgaver og tæt samarbejde med forretningen

Du bliver en del af det dynamiske og resultatorienterede ledelsesteam i divisionen, hvor du i tæt samarbejde med vores Finance Manager vil være en central sparringspartner for forretningen inden for dit felt.

Divisionsdirektøren for P&D tiltrådte i 2017 og har påbegyndt en transformation af divisionen i retning af en kommercielt orienteret og operationelt velfungerende forretning. For at du bliver en succes i jobbet, skal du derfor være stærkt resultatorienteret og i stand til at agere i et ofte travlt og hektisk miljø, hvor bølgerne kan gå højt.

Forretningsorienteret og resultatskabende

Ønsker du at blive involveret i alt fra daglig projektgennemgang til strategiarbejde, får du hos hos os muligheden for at afprøve dine kompetencer. Du vil blive involveret i den daglige drift af forretningen, hvor du i tæt samarbejde med lederne vil gennemføre månedlige projektgennemgange på de større sager. Du skal være med til at sikrekorrekt og retvisende måneds-, kvartals-, og årsafslutning, ligesom du vil være en vigtig driver i divisionens budget- og strategiarbejde - herunder M&A-aktiviteter.

Dine opgaver vil variere bredt og primært være forretningsorienterede. Der vil være stor variation i dine opgaver både i forhold til længde og omfang. Således vil du både få ad hoc analyseopgaver (deep dive) og udviklingsopgaver (værktøjer, rapporter osv.).

Analytisk stærk og ambitiøs

Du har en økonomisk baggrund så som cand.merc. eller HD (økonomistyring, regnskab/finansiering) og er stærk i Excel. Du må gerne have et par års erfaring inden for området.

Du er analytisk stærk med sans for detaljerne og har en god portion drive. Du tager initiativ og er proaktiv på dine opgaver, og du må gerne være ambitiøs, både i forhold til den kvalitet du gerne vil levere og i forhold til din fremtidige udvikling. Du skal være i stand til og have lyst til at bevæge dig rundt i organisationen og snakke og sparre med både projektledere, teamledere og afdelingschefer.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt Finance Manager Christian Thomsen på telefon +45 9137 7169, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Benyt linket ”søg stillingen” for at sende os din ansøgning og dit CV samt øvrige relevante dokumenter i dag eller senest d. 2. juli 2019.

Sweco plans and designs tomorrow’s communities and cities. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is Europe’s leading engineering and architecture consultancy, with sales of approximately SEK 16.9 billion (EUR 1.8 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)