Ambitiøs controller på vej mod næste udfordring

Ambitiøs controller på vej mod næste udfordring

Serviceområde
Finans/økonomi
Region
København
Ansøgningsfrist
2019 - 12 - 08

Er du Swecos nye ambitiøse Divisionscontroller, som er klar til nye spændende og faglige udfordringer og har du lyst til at vokse ind i rollen som Finance Manager for din egen division i Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed?

I Sweco har vi travlt som aldrig før med spændende projekter og helt nye opgaver. Det har i september 2019 ført til oprettelsen af 2 nye divisioner for hhv. Asset Management & IT, samt Internationale projekter. Vores Finance Manager for divisionen Vand, Energi & Miljø har overtaget den økonomiske support og sparring for de nye divisioner og sidder således med 3 divisioner assisteret af en dygtig studentermedhjælper.

De 3 divisioner har en årlig omsætning på ½ mia. DKK tilsammen, og der er brug for en styrkelse af teamet for at nå hele vejen rundt. Ambitionen er at en ny controller vil vokse ind i rollen som Finance Manager og på sigt overtage sin egen division.

Varierede opgaver, tæt samarbejde med forretningen & godt humør
Du bliver en del af et ungt dynamisk team, hvor du i tæt samarbejde med Finance Manageren vil være en central sparringspartner for alle tre divisioner – divisionsdirektører såvel som afdelingschefer og teamledere. Du vil få relationer ind i vores centrale økonomi- og regnskabsfunktion såvel som øvrige Finance Managers og CFO.

Det forventes at du bliver en ekspert i de økonomiske aspekter af vores forretning, og at du kan formidle og sparre om denne viden med alle ledelseslag. Den varierede opgaveportefølje indebærer generelt en stor berøringsflade, hvorfor du skal trives med mange forskellige kollegaer i forskellige dele af organisationen. Vi er en meget flad og uformel organisation der løfter i flok, og smil og grin er hyppige i en travl hverdag.

Dine opgaver vil spænde indenfor alt fra den daglige drift af forretningen til divisionernes budget- og strategiarbejde, hvor du vil spille en vigtig rolle. Derudover vil dine opgaver konkret indebære at:

  • Gennemføre månedlige projektgennemgange på større sager
  • Sikre korrekt og retvisende måneds-, kvartals-, og årsafslutning
  • Tilføre Business Intelligence og udvikling af analyseværktøjer og processer
  • Udarbejde finansielle analyser samt opfølgning og præsentation på nye og eksisterende forretningsområder
  • Yde sparring ift. forretningsmæssig performance til divisionernes tre lederlag

Dit ansættelsessted bliver vores nye hovedkontor i Ørestad. Rejseaktivitet til vores danske og udenlandske kontorer må forventes i mindre omfang.

Analytisk stærk og ambitiøs

Du har en økonomisk baggrund såsom cand.merc. eller HD (økonomistyring, regnskab/finansiering) og er stærk i Excel og talforståelse. Du må gerne have et par års erfaring som fx business controller, finance business partner eller lignende stilling, hvor du har bidraget til større forretningsforståelse og styring af tallene. Erfaring fra en projektorienteret virksomhed vil være en fordel.

Du er ”kvik i pæren” med en god portion drive. Desuden analytisk stærk med sans for detaljerne og en evne til at gøre det komplekse simpelt. Du tager initiativ og er proaktiv på dine opgaver og du må gerne være ambitiøs, både i forhold til den kvalitet du gerne vil levere og i forhold til din fremtidige udvikling. Du skal besidde gode kommunikationsevner, samt evne at begå dig på alle niveauer i organisationen.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt Finance Manager Kasper Borg Larsen på telefon +45 9137 7138, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Benyt linket ”Søg stillingen” for at sende os din ansøgning og dit CV samt øvrige relevante dokumenter i dag eller senest d. 08. december.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 16.000 employees across Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading engineering and architecture consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 18.7 billion (EUR 1.8 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)