Vi er ikke ens. Det er det, vi har til fælles.
Sweco er ikke blot Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi er også den mest specialiserede. Og integrerede.
Vi tror nemlig ikke blot, at alle byggefagets faglige ekspertiser skal arbejde sammen. Vi tror, at vi bliver både bedre og klogere af at sidde sammen. Med den fælles ambition at bygge et mere bæredygtigt samfund.
Hos Sweco i Danmark får du 2.000 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.
Lige nu har vi plads til flere medarbejdere. Og de skal ikke være ens
Camilla Hvid
Fagleder, Bæredygtighed og DGNB-konsulent
”Noget af det, jeg sætter stor pris på ved vores kultur er, at her er masser af frihed under ansvar – og følelsen af, at hvis man får en god idé – både i forhold til vores projekter og interne tværgående initiativer, så får man også lov til at løbe med den. Der bliver lyttet til én. Og så motiverer det mig, at det man skubber til – og prøver at skabe – lykkedes. At de visioner og tanker vi har for projekterne, kommer med hele vejen.”
Simon Andreas Enggaard
Maskinmester og projektleder
”Jeg arbejder som projektleder inden for Facility Management, hvor jeg sidder med meget komplekse projekter med mange interessenter, og hvor vi har et tæt samarbejde på tværs af husets mange fagligheder. Det er noget af det, der gør mit arbejde rigtig interessant og som jeg sætter pris på. Den store diversitet, hvor vi har arkitekter og ingeniører og nærmest alle fagligheder samlet under et tag – og skal få de forskellige faglige input til at gå op i en højere enhed i projekterne. Det er også noget af det, jeg ved vores kunder er glade for – at de får one point of contact.”
Louise Straarup Sørensen
Konstruktionsingeniør og certificeret statiker
”Jeg arbejder som fagprojektleder inden for konstruktioner og er certificeret statiker. For tiden fylder certificeringsrollen meget – og det er en del af mit job, jeg synes er rigtig spændende. Der følger et stort ansvar med – men det er samtidig en spændende proces at være med til at kontrollere og sikre kvaliteten af konstruktioner i byggerier og bygværk. Grundlæggende kan jeg godt lide, at jeg arbejder med noget, der bliver til noget – og jeg fx kan sige til mine børn, at ’den der bygning, har jeres mor været med til at lave’.
Ask Abildgaard
Teamleder, Team Almen – Integreret rådgivning
“Vi har så mange specialister her i huset, så ligegyldig hvilke leverancer der bliver efterspurgt fra vores kunder, så kan vi levere et kvalificeret svar og løsning herpå. Det er ikke bare en fordel for vores kunder. Det er også sjovere rent fagligt. Og så får du en kæmpe forståelse og respekt for andres fagligheder, når du sidder i samme rum. Det er en helt gratis daglig efteruddannelse, som du ikke kan få andre steder.”
Signe Boelsmand
Geograf og ingeniør
”Jeg har altid gerne ville have et arbejde, hvor jeg kan gøre en forskel. Det får jeg masser af muligheder for her i Sweco, hvor jeg arbejder med klimatilpasning, vandhåndtering og bæredygtighed. I vores projekter har vi fokus på at skabe klog klimatilpasning, der samtidig skaber nye byområder, der inspirerer til fællesskab, leg og læring. Det synes jeg er ekstremt spændende, fordi man er med til at løfte en samfundskritisk opgave OG er med til at pushe i en mere bæredygtig retning.”
Transforming society together
Samfundet står over for afgørende forandringer. Digitalisering, urbanisering og grøn omstilling er så overvældende udfordringer, at de ikke kan mødes med traditionelle metoder og fortidens tankegods.
Det handler om at bygge en mere bæredygtig fremtid.
Og det handler om at arbejde sammen. Arkitekter, ingeniører, specialister og bygherrer. For ingen af os er lige så gode som os alle sammen.
Sammen om at være forskellige
Vi hylder forskellighed. Både fagligt og menneskeligt. Og lige nu har vi plads til flere forskellige personligheder.