0 af 0 for ""

Læring og udvikling i Sweco

Læring og udvikling

Involverende læring

Vi tror på, at den største del af læringen sker på jobbet gennem udfordrende arbejdsopgaver og samarbejde med kolleger og kunder. Derfor har du mulighed for at deltage aktivt i faglige netværk og til at bruge kollegers viden og erfaring i form af sparring, feedback og mentoring.

Som ny medarbejder vil du desuden opleve, hvordan vi tager imod dig fra første arbejdsdag med onboarding-kurser og derefter løbende læringsaktiviteter, workshops og fagdage – uanset om du er nyuddannet eller en erfaren leder.

Praktik
Læring og udvikling

Sweco Talk

I Sweco har vi tre overordnede karriereveje, der fungerer som pejlemærke for din personlige og faglige udvikling; fagspecialisering, projektledelse og linjeledelse.

Sweco Talk er navnet på vores kompetence- og karriereudviklingsprogram. Programmet er med til at sikre, at dine mål og din udvikling som medarbejder bliver drøftet grundigt på fastlagte udviklings- og opfølgningssamtaler sammen med din leder. Her drøfter I din nuværende rolle, karriereønsker og udviklingsmuligheder samt, hvordan du som medarbejder kan bidrage til Swecos fortsatte udvikling og omvendt.

Sweco Talk komplementerer den løbende coaching og feedback, som du i øvrigt modtager fra din nærmeste leder.

Leap

Leap er vores interne karriereudviklingsprogram for dig med et væsentligt udviklingspotentiale. Som deltager i programmet, vil du indgå i et hold med kolleger, der spænder bredt i anciennitet, og med en karriere inden for enten faglig specialisering, projektledelse, linjeledelse eller forretningssupporterende funktioner. Du udvælges til programmet af Landeledelsen i Sweco Danmark, fordi du har et højt præstationsniveau og et potentiale for at udvikle dig yderligere inden for dit fagområde og din rolle i virksomheden.

Som en del af programmet indgår du i diskussioner med Landeledelsen og divisionsledelserne om problemstillinger af strategisk karakter for Sweco.

Projektakademiet

I Sweco har vi udviklet vores helt eget uddannelsesforløb – Projektakademiet, der blandt andet består af en projektlederuddannelse.

På vores projektlederuddannelse kan du, som projekt- eller projekteringsleder i Sweco, opdatere dine færdigheder med fx konkrete planlægningsværktøjer, og få gode råd til – og sparring om ledelse af projektgrupper, personligt lederskab og styring af projekters fremdrift. Du tager uddannelsen på hold kun bestående af Sweco-medarbejdere. Det giver dig samtidigt et godt netværk blandt dine projektleder-kolleger i Sweco.

Uddannelsen styrker din forståelse af projektarbejdsformen, de grundlæggende planlægnings- og opfølgningsværktøjer samt din rolle som projektleder i Sweco. Du bliver i stand til at skabe et overblik, planlægge, organisere og lave et budget for dit projekt – uanset hvilken projektorganisering og hvilken type projekt, du arbejder med.

Udover projektlederuddannelsen kan du i projektakademiet deltage på moduler om projektøkonomistyring, kontrakt og forsikringsforhold og projekteringslederens rolle.

Projektakademi
Projektakademiet
Projektakademi