Multihal, Roskilde Katedralskole
Enriching project #29 900 of 31 000.
Sweco Architects er totalrådgivere i.f.m. ombygning af eksisterende idrætssal til musikundervisning og opførelse af ny multihal til idræt, samlinger, eksamen m.m. Multihallen introducerer et markant ekspressivt formsprog, der skal aktivere, synliggøre og profilere gymnasiet mod Holbækvejen.
Multihallens udformning er resultat af et forstudie til idrætshaller, udført i samarbejde med UBST, hvor problemstillingen omkring totaløkonomi og miljø har været særligt prioriteret.
Til projektet er knyttet lysdesigner Jennie Fagerström, der samarbejder med Sweco Architects om integreret kunstnerisk belysningskoncept.
Der er anvendt optimeret bygningsdesign for at undgå behov for køling. Den massive lukkede sydvæg fungerer som buffer i sommerperioden; afkøles i løbet af natten og fungerer i løbet af dagen som passiv køling. Bygningens samlede energiforbrug ligger ca. 20% under energirammen, og er ved udformning af pultlys forberedt for solceller, således at bygningens samlet bliver en lavenergibygning i klasse 2.
I materialevalg er der lagt vægt på anvendelsen af træ som en fornyelig ressource, ligesom øvrige materialer i videst muligt omfang er miljømærkede og følger retningslinjerne for Svanemærket byggeri.