Coloplast, Humlebæk
Enriching project #17 544 of 31 000.
Sweco Architects har siden 1989 projekteret Coloplast's fabriks- og kontoranlæg i Humlebæk. Byggeriet rummer idag mere end 40.000 m2 etageareal. I de senere år er produktionen flyttet til Ungarn og Kina og produktionsarealerne ombygges til kontor, udviklings- og laboratorieområder.
Første etape i denne transformation blev indviet ved årsskiftet 2008. Her er 2200m2 tidligere produktionsareal indrettet til moderne storrumskontorer og mødefaciliteter for 110 personer. Det store rum underdeles med møderumsboxe og glasvægge i mindre teammiljøer for 6-12 personer. Dermed dannes overskuelige enheder med stor fleksibilitet og lydabsorberende materialer og vægbeklædninger sikrer optimalt lydniveau. Facaderne åbnes op med nye store vinduespartier og nye store nordvendte ovenlys sikrer lyse og venlige arbejdspladser.