Nyhedsbrev Marts

16-03-2011

Regeringens energistrategi 2050

Ifølge regeringens nyligt fremlagte energiplan, skal de fossile brændsler være fuldt udfaset i 2050, og Danmark vil til den tid være et hundrede procent grønt og bæredygtigt samfund. Allerede i 2020 vil en tredjedel af energiforbruget komme fra vedvarende energi. Særskilt for elsektoren gælder, at vedvarende energi vil udgøre godt 60% af det samlede elforbrug i 2020, hvoraf vindkraft vil dække mere end 40% (Vindkraft leverer i dag 25% af DKs elforbrug). For at nå disse mål for vindkraftudbygningen, skal følgende initiativer tages:

• Etableres en havmøllepark på 600 MW på Kriegers Flak, som fælles projekt med Tyskland og evt. Sverige.

• Opføres i alt 400 MW mindre kystnære havmølleanlæg (lig Middelgrundens Havmøllepark ud for København).

• Udbygges med vindkraft på land med en samlet kapacitet på 1800 MW frem til 2020.

• Mulighederne for placering af møller tættere på veje og jernbaner skal analyseres.

• Behovet for udbygning af elsystemet for udveksling af strøm med udlandet skal analyseres.

Flere analyser – herunder Klimakommissionens rapport fra efteråret 2010 – har påvist at det vil være muligt at dække 50% af elforbruget med vind i 2020. Uagtet dette kræver 40% målet en stor indsats af branchens aktører. Sweco Architects – der er nordens største arkitektvirksomhed med 520 ansatte arkitekter, byplanlæggere og landskabsarkitekter – har mange års erfaring med vindmølleplanlægning, samt udarbejdelse af samlede VVM-redegørelser for både land- og havvindmøller. Vi ser frem til at tage udfordringen op, og bidrage til den fortsatte udvikling i retning af et fossilfrit og miljøvenligt samfund.

Swecos Nyhedsbrev

Tilmeld dig her